• Michelle Lerager

Den første tid i Belgien


Vi har nu boet i Belgien siden sommeren 2016. Jeg har boet her i ca. 8 måneder, og Lukas lidt længere, da han jo flyttede herned lidt før jeg gjorde, da jeg skulle færdiggøre min uddannelse. Tiden er fløjet afsted, og folk spørger tit - hvad får du så tiden til at gå med? Jo nu skal i høre! Jeg har lavet et lille galleri fra alle vores ture vi havde i starten. Vi var de vilde turister. Og vi er så privilegeret at bo kun 20-25 min fra den franske grænse, så vi har faktisk kunne komme til Paris på under 1,5 time med toget fra Lille i Frankrig, som vi bor rigtig tæt på. Derudover kan man også tage toget fra Lille til London på 1,5 time. Udover det, er der er ca. 2 timer til Amsterdam og både Bruxelles og diamantbyen Antwerpen som de fleste nok kender, ligger indenfor en times radius, så vi bor virkelig i smørhullet. Vi bor i Vestflandern, og her snakker man hollandsk (flamsk), det er altså ikke et særlig sexet sprog.

De lokale her i byen bliver kaldt og kalder sig selv: "boeren," hvilket er hollandsk (flamsk) og betegnelsen for at være "farmere/bønder", men hvis man sammenligner med lille Rødding ved Viborg, hvor Lukas og jeg boede inden vi flyttede, så er det måske 5 x større, så vi er nu meget tilfredse. Det er til gengæld helt surrealistisk at se hvordan belgierne holder bondegårdsdyr i deres små haver, det er ikke hvad man er vant til i Danmark, der har de fleste dyr det rigtig godt, og går på store marker. Så der kunne belgierne godt oppe sig lidt.

Her er et lille udsnit fra vores ture rundt omkring i landet, med tilhørende beskrivelse til.

Vi har oplevet vildt mange ting, så hvis der er nogen der har brug for nogle rejsetips til Belgien, så griber i bare knoglen! :-o)

Hvis der er noget Belgien er kendt for, så er det deres vafler og chokolade, og det er da også blevet kørt ind i lange baner (bevismateriale i galleriet). Så det kan jeg kun anbefale jer alle at gøre, hvis i skulle komme et smut forbi.

Vi har allerede et par favoritbyer, og dem skal i nok lære lidt mere om i den kommende tid.

I bund og grund, blev jeg faktisk positivt overrasket over at finde ud af, at Belgien faktisk ikke er så anderledes end Danmark. Mentaliteten er meget skandinavisk (på nogle punkter) og det er rigtig rart, at det ikke føles så fremmed, det gør springet fra trygge rare Danmark lidt mindre.

Det var også noget af en prøvelse at holde jul i Belgien, da julen = familie hygge og kvalitetstid med de nærmeste i følge mig. I Danmark var vi vant til, at Lukas havde pause en lille måned i december, da de jo ikke har ferier ligesom alle andre. I Belgien får de først ferie efter sidste kamp den 26. december, og først der kunne vi tage et smut til Danmark, men Lukas skulle allerede tilbage på træningslejr i starten af januar. Det var lidt hårdt, men vi klarede det, og fik da også opsnappet både and og flæskesteg, selvom sværene vendte lidt forkert.

Følg med her på bloggen, der skal nok komme en masse nyheder i den kommende tid! Over and out!

Xx

M

#Gent #Footballwife #Brugge #Belgium #Lille #Paris #livingaborad #Fodbold #football #Essevee #LukasLerager

1,033 visninger

© 2017 Created by MICHELLE LASSEN