• Michelle Lerager

Hvis man vil flytte grænser, må man overskride dem først


Længe siden!

Jeg må igen igen beklage, at der er gået længere iblandt mine opslag her på bloggen, men puha, hvor skal jeg love for det har været en hård omgang, først at skulle overleve en biltur på næsten 20 timer, alene med Jessie, køre igennem Frankrig, hvor det altså virkelig gælder om at holde tungen lige i munden på vejene, for ikke at nævne en masse udpakning i vores nye hus! Jeg havde godt nok glemt hvor hårdt det er at flytte og pakke ud! Heldigvis, fik vi Per Porsborgs kompetente flyttefolk til at pakke alting ned for os, og køre den lange tur fra Danmark, til Belgien og til slut til Le Bouscat, som byen hedder hvor vi nu skal bo. Nedenunder kan i se vores dejlige franske hus!

Jeg skrev tidligere, at jeg troede selv, vi var godt rustet, til det der nu måtte komme, men det har jeg virkelig fundet ud af, at man aldrig kan være 100%. Vi er virkelig på udebane hernede, og der er langt mere feriestemning og, "vi når det nok", over indbyggerne i det smukke vindistrikt. Jeg må indrømme, at jeg til tider kan være en smule utålmodig, og jeg vil altid gerne have løst alle fejl og mangler med det samme! Derfor lavede jeg straks en lang to do liste, men som Lukas siger, "Rom blev ikke bygget på én dag", og det må jeg lige stoppe op og huske på engang imellem, og bare leve i nuet. Vi er allerede nået rimelig langt i proces flytning/integrering. Og vi har da også jogget samtlige byggemarkeder tynde for at finde en aircondition til vores soveværelse! Her ved jeg godt at mange nok vil tænke: - "sikke et luksus problem", og det kan vi måske til en vis grad godt blive enige om. Jeg klager bestemt heller ikke over at blive mødt med 37 grader og bagende sol, men om natten, er det altså ikke helt lige så sjov. Så de første par dage, er gået med at smelte væk, og blive ædt af nogle hidsige myg. - Så ja, vi er VIRKELIG kommet længere sydpå, men vi ELSKER det! Jessie elsker det også, og hun har fundet en firben familie ude i haven, som hun flittigt beskæftiger sig selv med at jagte og lede efter hele dagen igennem. Nu skal vi alle bare vænne os til varmen som ligger som en tung dyne omkring os. Det er næsten som at bo i en sauna og vade rundt i den 24 timer i døgnet, men det skal kroppen nok indfinde sig med, er jeg sikker på.

Disse dage træner Lukas en masse, og spiller kampe og jeg tuller rundt og prøver at blive klog på vores handlemuligheder, naturområder og lign. Jeg er lidt glad for, at jeg har holdt liv i min surdej, (nu lyder jeg lyder rimelig 'Hausfrau' I know) fordi det er ikke rigtig til at støve rigtig rugbrød op, det kunne vi trods alt i Belgien, og frisk mælk er et no go, men sådan er det, vi skal også passe på med at være for "hjemmevant". Rugbrødet vil jeg nu helst ikke undvære! I aftes havde vi nærmest tropisk uvejr, med voldsom regn, torden og blæst, så da vi stod op i morges lå flere af vores havemøbler i poolen, og vi måtte igang med en større rengøring for at få fjernet både blade og snavs. I dag har vi 30 grader og overskyet.

Lige nu, er jeg rigtig glad for, at vi har hinanden, og at vi har oplevet at bo i udlandet inden vi rykkede teltpælene til det franske. Ellers tror jeg, det havde været et endnu større skridt for os!

Men vi tager alting i stiv arm, det tror jeg er det vigtigste!

Så snart vi er kommet lidt mere på plads i huset, så lover jeg at lave en lille rundvisning til jer!

Livet har så stor værdi - lev det før det er forbi!

Over and out!

Xx

M

#danskereifrankrig #lebouscat #livingabroad #lukaslerager #fcgirondinsdebordeaux #girondins #bordeaux

502 visninger

© 2017 Created by MICHELLE LASSEN