• Michelle Lerager

Hvornår har du sidst reflekteret over livet?


Livet er en lang rejse. En rejse hvor du uden tvivl vil møde massere af modstand, undren og bekymring. Du vil nok også opleve at alle har en mening om dig, hvem du er og hvordan du lever dit liv.

Livet er en forholdsvis kort rejse i sidste ende. En rejse man heller aldrig ved hvornår ender. En rejse, som gerne skulle have udviklet dig som individ, og lært dig en hel masse. Men lever du egentlig det liv du gerne vil? Er du tilfreds og glad? Hvor tit spørger du dig selv om det?

Til jer skeptikere, som tror at alting er lutter lagkage at leve ligesom vi gør , så kan jeg så fortælle, at jeg rent faktisk oplevede et vendepunkt for nylig, hvor det gik op for mig, (selvom jeg selvfølgelig havde skænket det en tanke før) at hverken materialistiske ting, oplevelser, rejser eller lign., kan gøre dig lykkelig i sidste ende. Det handler om at hvile i sig selv, og have det godt med de mennesker du omgiver dig med. Det handler om selv at prøve at gøre en forskel i din hverdag, hvis ikke du er glad for hvordan tingene skrider frem. Vi er vores egen herre, og ingen andre kan hjælpe os til en bedre rejse, et bedre liv eller at have det bedre med sig selv. Det kan vi kun selv, og formår vi ikke det, så kan alt det andet, faktisk være overflødigt.

På det sidste er det gået op for mig at livet i udlandet, til tider også kan være utrolig hårdt. Vi oplevede det ikke på samme måde i Belgien, da vi hurtigt fandt sammen med andre danskere, men her i Bordeaux, er vi langt mere alene, og der bliver ikke taget hensyn til, at man ikke kan sproget eller at du ikke har samme nationalitet/kultur. Du er meget heldig hvis du møder en som rent faktisk kan/vil snakke engelsk med dig. Og alt dette, fik mig også til at tænke over, at det jo er helt fair at forlange af sine medmennesker, at man kan sproget, ligesom vi i Danmark også forlanger at tilflyttere fra andre lande, skal integrere sig og tage del i vores samfund.

Jeg har til tider følt, at det har været lidt svært, fordi jeg er meget alene, og tanken om, at man reelt set ikke har noget at stå op til. Der er ikke noget man rigtig skal udrette, man føler sig overflødig, og man skylder hurtig skylden på dem tættest på. Men hvordan kommer man ud af den cirkel?

Man prøver at engagere sig, reflektere over sit liv, sin hverdag, og sin måde at gøre tingene på. Det hele foregår oppe i hovedet.

Det er klart, hvis du står op med glasset halvt tomt, i stedet for halvt fyldt, så går det allerede galt, og du er ikke engang kommet ud af sengen endnu. Prøv i stedet, at tage nogle nye briller på når du står op i morgen. Tænk over hvad du vil udrette i løbet af dagen, få det gjort, og klap dig selv på skulderen. Du vil opleve, at det faktisk giver en utrolig stor tilfredshedsfølelse efterfølgende. Har du et arbejde, som du er træt af? Nogle kolleger som ikke helt forstår dig, eller er du bare træt af snik snak i krogene, så vær bedre end det. Smil, det smitter rent faktisk, så kliché, som det end lyder. Det er ikke en hemmelighed at vi har haft et par diskussioner herhjemme, ikke mindst fordi vi er meget forskellige, (hvilket også er vores største styrke) men også fordi jeg til tider føler at jeg jo har "ofret" alting, og det synes jeg også helt klart jeg skulle have credit for. Men i sidste ende, har det hele tiden været mit eget valg, min egen beslutning, jeg elsker jo, at vi har fået den her mulighed, og jeg fortryder det heller ikke et sekund. Men jeg tror det er sundt engang imellem at stoppe op, reflektere, og spørge sig selv, om din rejse tager den drejning du ønsker, eller om du rent faktisk kan gøre en forskel. Det er SÅ nemt at pege fingre af andre - tænk over det næste gang du diskuterer med nogle du holder af. Øv dig i at sige: "jeg føler at..." i stedet for "du gør også sådan og sådan", og oplev at dialogen bliver en helt anden. Ingen mennesker er ens, og det handler om at finde den balancegang i livet og på din rejse som gør dig glad indeni. Vi indeholder alle sammen fantastiske egenskaber. Og der er mange årsager til at vi ubevidst lader os begrænse i livet, men tag styringen over dit eget liv, din egen rejse, så du kan udleve dit fulde potentiale! Det har jeg besluttet mig for at gøre, og livet er fedt!

JEG har ikke lyst til at tilpasse mig selv ind i alle andres rammer, JEG vil passe ind i mine egne, gøre det der fungerer bedst for mig, dét der gør mig glad og lykkelig og så kan alle andres mening være ligegyldig. Det er kun dig selv, som i sidste instans kan afgøre hvad der skal til, for at du lever det liv du ønsker. Det liv der får dig til at føle og mærke glæde, især i hverdagen. Det er jo trods alt i hverdagen at livet foregår.

Lidt stof til eftertanke!

Hav en fantastisk dag!

Xx M

#reflection #liveyourlife #soccerlife #bordeaux #livingabroad #danesabroad #France

278 visninger

© 2017 Created by MICHELLE LASSEN