• Michelle Lerager

Turen går til Danmark...


Så gik der alligevel lidt over 14 dage siden min sidste beretning på bloggen.

Tiden flyver afsted, og efteråret har påbegyndt sin indtræden i det smukke vindistrikt. - Ikke at man umiddelbart kan mærke det på temperaturen, så hvis det ikke var for de smukke efterårsfarver, der pryder landskabet, så var det umiddelbart ikke til at ane.

Jeg prøver at tænke tilbage på hvad der er sket siden sidst, og jeg synes der har været så meget. Vi var afsted til arrangement i den lokale Hippodrom, hvor den årlige hestefestival løb af stablen. Vi troede vi skulle ind og se galop, men fandt hurtigt ud af at det ikke var en del af programmet. I stedet fandt vi ud af at heste kan danse, og så jeg fik ondt i maven over de stakkels heste der skulle trække med alle gæsterne 2 hele dage i solens bagende hede, men så har vi prøvet det. Det er engang imellem fint nok at komme ud af sin comfort zone... Dog tror jeg ikke jeg kommer igen næste år.

Derudover fandt jeg for lidt tid siden frem til Elsa, som er uddannet hundetræner, og er ekspert i hundeadfærd, og rehabilitering. Elsa har sit eget træningscenter i Medoc området, hvor hun 2 gange om ugen har hundedagpleje, fra morgen til aften. Jeg skrev og spurgte om jeg måtte kigge forbi med Jessie en dag, fordi vi mangler et sted hvor Jessie kan møde en masse andre venner. Det måtte jeg gerne, og jeg endte med at blive der i flere timer. Senere tog vi derud igen med Lukas, og Jessie elsker Elsas sted! Ugen efter tog jeg atter derud igen med Jessie, og her havde jeg tilbudt at hjælpe Elsa det meste af dagen. Det er dejligt at snakke med en, som har en ligeså stor passion for dyr, som jeg også har. Og jeg må sige, at jeg er ret imponeret over Elsas tilgang til tingene. Den sidste dag jeg var der havde hun 17 hunde at kigge efter, og det er ikke bare sådan lige!

Normalt kigger hun ikke efter hunde udover det, da hun ellers har nok at se til i hverdagen med at hjælpe dyr der ryger ind på internater i området mv. Men vi faldt i snak og kom hurtigt til at snakke om at vi ikke lige har noget familie i området, eller nogen der kan kigge efter Jessie, hvilket betyder jeg aldrig bare kan flyve hjem til Danmark. Det kræver lidt ekstra koordinering, og da Lukas endnu engang blev udtaget til landsholdssamling her i starten af oktober, var jeg forberedt på at jeg denne gang, nok blev nødt til at blive i det franske. Men Elsa tilbød sin hjælp, og ville gerne kigge efter Jessie nogle dage, så derfor sidder jeg lige nu i lufthavnen på vej til København.

Det var lidt mærkeligt at efterlade Jessie, men jeg ved hun er i rigtig gode hænder, så det giver mig en ro i maven. Jeg har desværre ikke den største tiltro til de franske hundepensioner, så at Jessie kan være hjemme hos Elsa med hendes 2 andre hunde er bare skønt! Nu krydser jeg bare fingre for hun ikke savner sin mor alt for meget (eller måske er det omvendt) ;O)

Om ikke andet får hun en 4-5 dage med massere af lange gåture i de smukke naturområder hvor Elsa og hendes kæreste bor. Det må være livet for en hund, nu det skal være!

Og nedenstående billede beskriver nok meget godt hendes glæde.

I aften står den på hygge med familien og landskamp i fjernsynet. Lukas sidder lige nu i Montenegro, og venter på afgang til aftenens kamp.

Derudover skal jeg bare tilbringe weekenden med min savnede familie. Først lige en mellemlanding i Paris, og så er jeg på vej!

På søndag skal vi alle ind i Parken og se landskamp, og mandag flyver Lukas og jeg hjem sammen for én gangs skyld.

Rigtig god torsdag derude!

Husk at se kamp i aften på Kanal 5 , 20.45!

Xx

M

#dogs #daycare #denmark #bordeaux

87 visninger

© 2017 Created by MICHELLE LASSEN