• Michelle Lerager

Frivilligt arbejde - hvordan?


Frivilligt arbejde er godt for hjertet og sjælen. Frivillige er kærlighed i bevægelse.

Hvis du godt kan lide at gøre en forskel for andre, så skal du måske overveje frivilligt arbejde?

Jer som kender mig, ved at jeg rigtig godt kan lide at have mine egne små projekter, og jeg har i en længere periode tænkt over hvad der er bedst for mig i min nuværende situation. Jeg kan rigtig godt lide at planlægge min egen hverdag, og selv bestemme hvornår jeg gør hvad. Samtidig elsker jeg når mine dage er forskellige, og det at kunne holde mit hoved igang betyder rigtig meget for mig. Som mange af jer ved, så er Lukas og jeg jo igang med at lære fransk. Vi har pt undervisning én gang om ugen, og det går så småt fremad, men ligemeget hvad, så må jeg erkende, at skal man ansættes i et firma hernede, så er man bare nødt til at kunne snakke flydende fransk, - og det er der lidt lange udsigter til. Vi har lært på den "hårde" måde, at engelsk ikke er et særligt populært sprog på disse kanter, og det har også skubbet os ud i nogle situationer hvor vi bare har været nødt til at prøve os frem på fransk. Til tider rigtig grænseoverskridende, men samtidig også utrolig lærerigt! Heldigvis har vi en rigtig sød lærer som forstår os, og har nogle fantastiske værktøjer til at lære os sproget bedst muligt, så - so far, er vi stadig rimelig optimistiske! Vi er dog efterhånden havnet i en del sjove og til tider akavede situationer, når vi i vores hverdag prøver at navigere rundt, - men der er ingen der siger det skal være nemt, og så har vi lidt at grine af ved middagsbordet! :O)

Det hele er til tider en smule forvirrende, fordi vi er begyndt at mikse både fransk, dansk og engelsk sammen, og til min store frustration kan jeg godt mærke, at mit engelske bliver mere og mere rustent. Jeg har hørt en fugl synge om, at når man begynder at drømme på det respektive sprog, så er man der hvor man skal være! Så indtil videre når vores drømme nok ikke igennem 'REM-søvn stadiet'. Det er ikke fordi jeg længes efter at arbejde massere af timer, for jeg nyder vores frihed, og det at jeg kan tage hjem til Danmark uden at skulle koordinere med en arbejdsgiver. Ydermere det at kunne nyde en masse tid med Lukas og Jessie får man aldrig nok af, men jeg er stadig nået til et punkt, hvor jeg gerne vil gøre en forskel i min hverdag. Derfor klikkede jeg mig for nylig igennem en masse frivillige jobs, og jeg besluttede mig for at søge 3 forskellige. Indenfor en uges tid fik jeg allerede svar fra de respektive organisationer, og jeg blev udvalgt til de 3 jobs. Ovenikøbet indenfor mine interesseområder: SoMe, hjemmesideredigering og det at skrive tekster. Så der er rig mulighed for at udfolde sig kreativt og blive endnu skarpere på de respektive områder. Win win, og det er den BEDSTE følelse at vide at man kommer til at gøre en forskel i det store billede ! Jeg kommer primært til at navigere i et online univers under 3 forskellige organisationer, der opererer med unge mennesker som har/har haft det svært. Bl.a. unge der har været/er anbragt i den psykiatriske sektor og unge som er bosat i belastede områder hvor bandekonflikter og kriminalitet er hverdag. Noget som i dén grad er hverdagskost i medierne disse dage. Og jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang! Det ene sted skal jeg fungere som Webadministrator på en online brevkasse, og det andet sted kommer jeg til at udfolde mine kreative evner som artikel/nyhedsskribent og SoMe blæksprutte. Hos den sidste organisation vil jeg primært være Facebook administrator.

Til dig der overvejer frivilligt arbejde:

Her er 5 gode grunde til at blive frivillig:

1) at gøre en forskel for andre – og en selv

2) at man er berørt af et bestemt problemstilling og ønsker at støtte sagen

3) at møde nye mennesker og udbygge sit netværk

4) at bruge eksisterende færdigheder og få ny viden, erfaring og kompetencer

5) at få noget på CV'et og stå stærkere i forhold til uddannelse eller job*

Jeg kan kun anbefale alle, der har mulighed for, samt overskud til at gøre en forskel i hverdagen til, at springe ud i det! Det er balsam for sjælen!

Rigtig god weekend!

Xx

M

*frivilligjob.dk

#rodekors #frivilligjobs #frivilligtarbejde #nonprofit #makeadifference

31 visninger

© 2017 Created by MICHELLE LASSEN