• Michelle Lerager

Når ord bliver overflødige...


Kære april, hvor blev du af? Tiden går så skræmmende hurtigt, og vi blev for nylig mindet om, at livet kun er til låns. Livet er skrøbeligt, og at man skal huske at leve sit liv præcis som man ønsker det, uden at gå på kompromis med sin lykke...

Dette indlæg bliver et mere sørgeligt et af slagsen, men ikke desto mindre er her mine beretninger fra den sidste tid.

April måned startede godt ud med dejligt vejr, selskab af gode venner, en Paris tur med min søde mor (der næsten var ved at blive ødelagt af den franske strejke), lækkert mad, god vin, fodbold besøg fra Danmark, god mad igen, bedsteforældre besøg, og senest arbejdsrelaterede møder/besøg. Vi sprang hurtigt ind i maj, og jeg fyldte 24, blev fejret med manér, nåede en bytur med pigerne, en aften der indeholdt massere af lækker champagne og vin og sluttede med Mcdonalds og en hovedpine søndag, - men det var det hele værd.

Vi nåede mandag middag den 7. maj, da tiden pludselig stod stille et øjeblik... Lukas blev ringet op af sin mor, og derefter føltes alt som en uvirkelig og ond drøm, vi aldrig vågnede fra. Lukas' elskede mormor var blevet indlagt på Rigshospitalet, med en blodprop i hjernen, og det så ikke godt ud... Ord blev pludselige overflødige, og vi vidste ikke hvad fremtidsudsigterne var, men hvad der var helt sikkert var, at Lukas skulle nå hjem i en fart. Vi fik hurtigt bestilt en flybillet, og Lukas' træner var heldigvis forstående, og afsted gik det mod lufthavnen i en fart. Det viste sig at være værre end først antaget og natten til onsdag sov Lukas' mormor ind, omgivet af sin familie. Lukas var der til det sidste, og selvom det har været en utrolig hård sidste uge, specielt for Lukas, så er jeg virkelig en stolt kæreste. Lukas formåede at bruge sin sorg og smerte til noget 'positivt', og spillede en af hans bedste kampe i weekenden, hvor han inden kampen lovede at score et mål for "momse". Et løfte der blev indfriet, og der var ikke et øje tørt på stadion. (I kan se hans flotte gestus her)

Det er stadig ikke rigtig gået op for os at Lukas' mormor ikke er her mere. Hun var en elskværdig dame, med massere af gåpåmod og så var hun frisk, og en af de sejeste damer jeg har mødt. Lukas og hende havde et stærkt bånd. Det er skræmmende at et "lys så hurtigt kan slukkes", og det gør bare alt andet overflødigt... Heldigvis ved Lukas, at "momse" altid vil være med ham i hjertet, og sidde og passe på familien. Livet er uretfærdigt og hårdt, og døden efterlader en hjertesorg ingen kan hele, men kærligheden efterlader minder, som ingen kan stjæle! Og det er vigtigt at huske på. Vi venter hele ugen på Fredag, hele året på Sommer, og hele livet på Lykken - men VI skal stoppe med at vente og starte med at Leve. En vigtig lektie, som disse stunder lærer en...

De smukkeste ting i livet, kan ikke ses, eller røres, de skal føles i dit hjerte *... Himlen er blevet en stjerne rigere, og hvilken en.

Husk at give dine nærmeste et kram, og sig du elsker dem!

Hvil i fred Momse.

*visdom.dk

#april #maj

241 visninger

© 2017 Created by MICHELLE LASSEN