• Michelle Lerager

Havkig og pasta i lange baner


Kære søde mennesker,

Det er ved at være samme sang hver gang.

Tiden går og klokken slår. Og i bund og grund er tid kun til låns, og man skal huske at nyde den mens man kan.

Jeg håber dog, at jer der har Instagram følger med der.

Hvis i spurgte mig da jeg skrev mit sidste indlæg om jeg i min vildeste fantasi havde troet vi skulle skifte bopæl og ikke bare det, men også land, efter nytår så er svaret nej!

Men her sidder vi så, i Italien, Genova og labber pasta og prosecco i os (spøg til side).

I hvert fald ganske tæt på...

Efter nytår tog Lukas og jeg tilbage til vores hus i Bordeaux, ganske uanende om noget som helst. Vi troede Lukas skulle starte sæsonen op stille og roligt, men virkeligheden blev hurtigt en anden.

Det gruer stadig i mig en lille smule, når de 2 årlige transfervinduer skyder i gang.

Vi nåede da også hen til slutspurten, nemlig den sidste uge før januar vinduet skulle lukke, da Lukas blev ringet op af sin agent.

En italiensk klub var begyndt at røre på sig. Og det kom virkelig som en overraskelse og meget ud af det blå. Det var en smuk, gammel italienske storby, ud til den norditalienske kyst; som havde fået øjenene op for Lukas. En interesse, der efterfølgende viste sig havde været langvarig. Men i fodboldverdenen, hører man sjældent om al interesse, hvis ikke klubberne finder det aktuelt i pågældende situation.

Først var vi ikke helt vilde med tanken, og da der kun var snak om en låneaftale, lød det ikke helt som den bedste løsning. Men vi fik snakket det hele igennem, og grundet en masse organisationsændringer samt dalende spilleglæde og andre parameter, i vores hjemstavn Bordeaux besluttede Lukas sig for at rejse ned og se på Genova, for at få en fornemmelse af, hvad den fodboldglade by kunne gøre for ham og os.

Genoa C.F.C er den ældste klub i Italien (1893), og den charmerende og fodboldtossede by tog imod Lukas med åbne arme.

Eftersom vi kun havde været i Bordeaux 1,5 år, var det vigtigt for Lukas at have den helt rigtige mavefornemmelse før han tog stilling til noget som helst, MEN nogle gange skal man smede mens jernet er varmt, og det må man sige, at min fantastiske kommende mand har gjort i forbindelse med alle sine skift.

Jeg har stor respekt for ham og hans seriøsitet omkring fodbolden.

Han tænker ikke kun på sig selv, men også på mig, og vores “lille” hund Jessie for den sags skyld.

Jeg stoler fuldt ud på ham, og på trods af jeg ikke selv kunne tage med til Genova satte jeg min lid til at han nok skulle træffe den rette beslutning på vegne af os begge.

Og efter et par dage i byen ringede Lukas og sagde “skal vi gøre det”?

Hans mavefornemmelse var god, og folkene i og omkring klubben havde taget så godt imod ham.

I den her verden går tingene drønende stærkt. Man skal til tider træffe nogle vilde beslutninger på alt for kort tid. Kaste sig ud over afgrunden, og gå igennem nogle vilde perioder, der ikke er for sarte sjæle, - med troen på at man nok skal stige til vejrs inden længe.

Og afsted gik det mod den norditalienske kystby i håbet om at finde en bolig og tage forsmag på den italienske hverdag.

Det viste sig, ikke at være så nemt, da vi havde sat barren højt i vores tidligere hus i det franske vindistrikt.

Livet i Italien er langt fra det samme som i det sydvestlige Frankrig, men det kan så meget andet, og så er det satans charmerende...

Lukas og jeg nåede tilbage til Bordeaux et par dage for at sige farvel til vores søde venner, og for at pakke de vigtigste fornødenheder sammen. Og efter 2 ugers tid på 2 forskellige hoteller i Genova, blev det i sidste uge tid til at flytte ind i vores nye byhus i udkanten af Genova. “Huset på bjerget” som vi kalder det. For det er det virkelig. Og sikke en udsigt vi skal vågne op til med by og havkig. Der kan vi absolut ikke klage!

Efter et kaotisk flytteri, hvor planerne blev ændret en del gange, og der blev taget et par beslutninger, der var ude af vores hænder, nåede vores flyttelæs endelig frem tirsdag morgen i sidste uge; og blev efterladt mere eller mindre kaotisk... Men nu er vi endelig kommet nogenlunde på plads. Vi har stadig lidt udfordringer vedr., alle vores møbler og opmagasinering muligheder, men det løser vi nok.

Ja selv de italienske flyttefolk havde problemer med at finde vores “garage” så de fik læsset al julepynten ud i hele stuen, og der lå julekugler overalt. Men okay, sådan som tiden går, så kan man jo ligeså godt være forberedt på julen.

Efter en hård uge, ligner vores nye hus "et hus" mere og mere. Og jeg har nu for alvor vendt skuden mod Italien, efter en lille uge i Danmark for at se min familie lidt, og for at tage vores lille baby med retur.

Jeg håber hun falder godt til i de nye rammer, for os er det vigtigt at have en tryg og rar base.

Hvor længe vi skal bo i Italien er svært at sige; men lige nu kan det hurtigt blive sommer og 1. juni hvor vi skal sige ja til hinanden!

Many good things to come.

Jeg håber i alle har fået en god start på det nye år, vores år er i hvert fald skudt i gang med et brag.

Tak fordi i læser med!

Xxx

M

#Genova #Football #Lerager #Italy #GenoaUFC #GirondinsdeBordeaux

193 visninger

© 2017 Created by MICHELLE LASSEN