• Michelle Lerager

Ja, man kan vel ikke sidde på café hele dagen?


Jeg vil starte med at svare på ovenstående spørgsmål: "Jo, det kan man vel godt, hvis det er det man er til?"

Pointen er, sådan er det ikke for alle, og jeg er blevet godt og grundig træt af den generalisering og de dømmende øjne, når folk møder "sådan nogle som os". Ja fodboldfruer, fodboldkærester, WAGS, you name it... Kært barn har mange navne.

Vi danskere er rigtig gode til at sætte folk i bås, gerne den samme. Vi putter gerne et mærkat på andre.

Men HVORFOR?

Det er ikke mange uger siden, jeg fik selvsamme kommentar som overskriften lyder. "Man kan vel ikke sidde på café hele dagen, så hvad laver du?".

Straks får man en følelse af utilstrækkelighed, og går i selvforsvar, fordi man skal jo argumentere og forsvare sig overfor dette fremmede menneske, som man intet har med at gøre, men alt sammen så man ikke havner i den omtalte bås. Man fristes til at sige "nyder livet" uden at tøve. Det er jo det, de gerne vil høre.

Er det pludselig ikke nok at vi har revet vores egne teltpæle op, sat vores karriere på stand-by, efterladt vores " personlige drømme" i en kasse et sted, hoppet ud over afgrunden uden at se os tilbage?

Forsøgt at få etableret en hverdag, som man selv er mere eller mindre tilfreds med, hvad enten det er igennem arbejde, studier, træning eller whatever der passer den enkelte?

Er det ikke nok at vi bliver efterladt med alt i hænderne, når vores mænd pludselig skal skifte klub?

Når vi skal agere personlige assistenter, flyttefolk og mentalcoaches (når alt ikke er så lyserødt, som alle tror det er). Når vi skal balancere på ukendt jord, navigere i alverdens nye regler og love. Når vi skal nå at stable et nyt hjem på benene på lånt tid, for kort efter, at starte helt forfra? Køre halve/hele døgn hjem til Danmark for at se vores familie, når der er samlinger eller træningslejre. Eller når vi sidder alene i et fremmed land uden netværk?

Hvis ikke ovenstående er ubetinget kærlighed og langt fra dovenskab og det at "fise den af", så ved jeg snart ikke...

Dette indlæg er ikke et, "Nåååeh hvor er det synd for os"... Det er et "VÅGN OP" og sæt tingene i perspektiv DANMARK. Verden er nuanceret.

JA denne livsstil bærer fantastiske oplevelser med sig, vi er meget priviligerede, vores mænd mest, for tænk at leve af sin hobby! Jeg under min mand det mere end noget andet.

Men husk nu... det er ikke uden afsavn, eller på bekostning af noget andet. Der er altid fordele og ulemper ved alting, ligesom med alt mulig andet i denne verden.

Jeg er med på, at én af de største syndere i det her er medierne.

Det er folk, der lever i en social medieboble, og tror - bare fordi Grethe Henriksen, fra Herning synes det, så er det nok rigtigt.

Er vi virkelig ikke nået længere i dagens Danmark? Vores moderne samfund? Er det stadig Janteloven, der trykker kasketten?

Sørgeligt tror jeg, det er tilfældet. Hvilket nedestående definition på WAGS beviser. Wow...

Og det ser vi konsekvensen af hver eneste dag. Folk, der dagligt bliver svinet til på sociale medier på deres person, deres eksistens. Og ved i hvad? Det er jeg SÅ hjernedødt træt af. Jeg er nået til et punkt, hvor folk kan mene hvad de vil, de kan tro hvad de vil, og de kan putte mig ned i alverdens kasser. Der er frit slag.

Jeg er også samtidig sikker på, at nogle måske lever op til klichéerne, og drikker café latte hele dagen, men det er de færreste, der bliver mentalt stimuleret af det. Come on...

Hvis du stadig har det synspunkt efter dette opråb, så er du velkommen til at følge med i min hverdag enten på Instagram, eller her på bloggen. Måske bliver du positivt overrasket, måske ikke. Men du kunne jo gøre et forsøg?

Du skal være hjertelig velkommen :-)

Og en speciel shoutout, til mine medsammensvorne "WAGS" der sidder rundt omkring i verden og gør en kæmpe forskel for deres mænd. RESPEKT!

Bl.a. Stephanie Fisker, som har en fin blog og podcast som jeg flittigt følger med i.

Peace out!

Xx

M

#WAGS #Kærestermedlandsholdet #Fodboldkoner

202 visninger

© 2017 Created by MICHELLE LASSEN